fredag den 29. juni 2007

The Wilson Ranch

Efter en hurtig morgen tur i poolen på vores Super8 Motel (kedelig kæde af low price motels) drog vi afsted ud i den store vide verden fra The Dalles. Med en underlig følelse i maven. Byen ligger i en dal mellem høje bakker (i dk bjerge men her i us er det kun 'hills'), på bredden af the Colombia river. Hele området kaldes The Colombia River Gorge. Landskabet er betagende. Og vi kører afsted på highway 84 øst på langs floden som i øvrigt er grænse mellem staten Oregon og Washington. Vi har tabt vores hjerter til den lille by The Dalles er der ingen tvivl om. Vi ku flytte hertil nu. Behøver ikke se mere af usa. Men afsted tager vi - vi har nemlig en aftale på en ranch.. Og det ser vi jo også frem til.









Turen der til går gennem bakketop og dal.. Det er så fantastisk at ungerne er trætte af at høre på os sige -Nøøøøøj, se, orv osv. De fordyber sig i deres nintendoer og kører super-mario racer. Vi sidder bare lamslået. Kører forbi vores afkørsel på the highway.. Nüvi laver straks en ny rute til os.. 10 extra miles .. Det betyder ikke noget. Havner i en lille by, RUFUS, der er helt tom og død. Der er en benzin station hvor vi får full service, det her vi ellers ikke set før herovre. Ellers er resten af bygningerne stort set tomme i byen.. Hmm der kom en highway.... Kun os der misser vores exit der havner her. Nå men turen er bare fantastisk. Bjerge med sne på i bagrunden og de smukkeste marker på vejen. Vi kan ikke få nok af turen... Men pludselig er vi der. WRR - Wilson Ranch & Retreat står der på et skilt..
Pludselig er det et helt andet landskab. Bakkerne er blevet stenede men men træer på.. Og at farming er mellem bakkerne nede på bunden af dalene.. Og så den her lille idylliske ranch. Grusvejen herned sendte en kæmpe støvsky op i luften - vi er virkelig outback nu.

Nå vi ankommer til et tomt hus. 'Open' står der på et lille skilt så vi vover os indenfor.. Der ligger en lille seddel med vores navn på og besked om at vi skal være i 'The Wrangler Room'. Der er ialt 7 værelser her med forskellige navne. Vi læser velkomst mappen med et par house rules.. Det der går igen og igen er en lille warning - 'BEWARE - This is rattlesnake country' - :-) og derefter står det lidt om stedet. Ideen er at man mødes til morgenmad sammen med værtsparret og de andre gæster og planlægger dagen og så er man eller overladt til sig selv hvis man ikke lige tager med dem.. Vi ryger lige ind og sover til middag efter køreturen. Da vi vågner et time (eller måske 2)senere er huset fuld af liv. Folk hilser på os og har glædet sig til at møde os. De har alle hørt om 'the folks from denmark'.. Vi er næsten berømtheder og folk fortæller en masse om stedet om hvad man kan lave her. Ungerne leger med 4-5 andre børn der er her. Vi falder i snak med et ægtepar (i 50'erne) og siddere på the back porch og hygger resten af aftenen til månen står op over prærien. Dyrelivet er fantastisk her. Hjorte dukker op inden for nogen få hunrede meter og tusser rundt med deres små føl. Om natten hyler 'the coyoties' på bakkerne.

Næste morgen møder vi Nancy og Phil ved morgenbordet. Mand for en cowboy han er ham phil. Han fortæller 'stories about way back when..' og er bare dødspænnende. Vi aftaler at tage på ride tur med dem 'at high noon'. Formiddagen bruger vi på at grave efter fossiler (de 100 huse der er her udgør byen Fossil) bag ved 'Wheeler county high school'. Ja den her by med 435 indbyggere er hovedbyen i Wheeler county. Der er et eller andet ved området der har gjordt at der er ekstremt mange fossiler af blade her så vi er på udgravning. Der er faktisk så mange at da signe ikke gad hakke/grave mere efter dem gik hun bare rundt og fandt dem på jorden. Ps hvis i ikke kan finde byen ligger den præcis på 45'ende længdegrad.









Vi kommer tilbage 'at noon' som vi jo siger her i det vilde vest og blir puttet i støvler og hatte. Maria kommer ikke med for de kan ikke acceptere at hun er gravid og skal på heste tur. Cant garantee safety. Nancy og Bryan tager med os. Han er svigersøn af foretagened. Og så får vi udleveret heste. Signe på Rocky, Mathilde på Thirsty og mig på Tacoma. Det er quater mustangs vi skal afsted på. Og det er en ridetur jeg heller ikke havde glad for at have maria med på 'pregnant n all'. Signes hest bliver holdt i snor af Nancy men mathilde slipper de straks løs. Op af bakkerne, gemmen skoven, over små bække, over væltede træer med hop og spring. Ungerne elsker det. Vi ender på toppen af en 'bakke' (på dansk et bjerg) med udsigt over hele verden føler vi. Ubeskriveligt. Vi kigger på kvæg og diskuterer Irak politik, spotter ørne og hawks. Man... Og jeg elsker min cowboyhat. Tager den aldrig af. Bortset for lige at få lidt luft for det er bagende varmt. Har aldrig mærket en sol brænde sådan her. Overvejer at ride afsted mod horisonten og aldrig komme tilbage. Det er vildt det her.

Nede igen tager mor imod os og blir forelsket i sin cowboy der kommer ridende hjem.. Det klær mig det her kan jeg mærke. Vi møder Phil på hans moderne ranch hest og inviterer ham til at komme ud til os om aftenen (de bor på deres egen ranch nogen miles derfra) til at komme og hygge lidt og fortælle nogen historier.. Skøndt han er så træt at han dårligt kan stå på benene da han kommer så er han taknemmelig og vil meget gerne fortælle. Det er ikke normal for dem at være sammen med gæsterne andet end til morgenmad og evt ture. Men han er der og fortæller med kæmpesmil om da han blev bidt af en rattlesnake. Og om ranch livet. Det er hårdt. De starter tidligt. og er sjældent færdig før kl 22. Og samtidig er de super med ungerne og har overskud til os.
Jeg ku blive ved med at fortælle men der skal jo også være lidt til vi kommer hjem.. Regner med at vi holder en stor vise/fortælle aften for alle dem der vil når vi kommer hjem.
Vi kører efter to nætter videre syd på.. Vi skal se The Painted Hills state park. Sådan nogen som man ser i indianer film. Og de er vildt fede.. Og vi skal videre - vi blir lidt fustrerede over hvor vi skal hen.. Egenligt vil vi tilbage op til vores lille drømme by The Dalles og droppe resten af Usa og vegas osv. Tænk vi kan stå på ski om morgenen og bade og vind surfe om eftermiddagen i the Dalles, altsammen inden for 30 miles. Vi beslutter alligevel at køre videre sydpå. igennem redmond og til en lille by der hedder Bend. Vi indlogerer os på et rigtigt hotel. Med 3 pools, spa, damp og sauna. Og room service. Altså tilbage i civilisationen. Her er vi nu og opfinder noget at skrive om til næste indlæg. Vi begynder forresten at savne jer allesammen.
Bedste howdy hilsener
The Danes in US

3 kommentarer:

  1. Hej Signe, Mathilde,Maria og David.
    Det lyder vildt spændende, alt det i oplever, godt i kørte videre, for i skulle jo nødigt blive hængende i The Dalles, der er sku rigeligt langt til Vordingborg.
    Knus og kram Farfar.

    SvarSlet
  2. hej der over er det sjovt at ride jeg har selv prøvet det et par gange på en fra min klasses hest som hedder flicka altså pige på svensk jeg syndes det er rigtig fedt det er da surt for maria at hun ikke må ride men håber i hygger jer de savner vist mathilde nede i sejl klubben ses
    linse

    SvarSlet
  3. halløj allesammen:)

    håber I har en fantastisk tur, det ser i hvert fald ud til at i nyder det og får oplevet en masse spændende ting, og David på en hest havde jeg aldrig troet jeg skulle se haha;)

    læg li et billede ind af marias mavse hvis man altså overhovedet kan se noget endnu:)

    savner jer og håber at vi kan få tid til at ses når i nu engang er kommet hjem...

    de bedste tanker og knus og kram
    fra Jules

    SvarSlet