tirsdag den 31. juli 2007

At sige farvel med stil

Lige nu er der hektisk pakkestemning. Det er tirsdag aften kl 9 og der er dælme mange ting der skal pakkes... Vi har købt en ny kuffert, men må nok ha David afsted efter 1 mere :o)

Stemningen er lidt blandet... men mest euforisk over at vi har haft en fantastisk tur og nu endelig skal hjem til Amalievej igen... Vi savner jer alle meget, men allermest savner vi vores egne senge, dyner og puder.

I dag har vi brugt dagen på at sige farvel til Vegas med stil.... Vegas-Style... David startede i nat med at vinde 1200$ i casinoet. Og i dag (tirsdag) skulle vi så giftes igen... Af selveste Elvis... Selvfølgelig :o)












Startede dagen med bagels med creamcheese og champagne.

Kl. 13.00 blev vi hentet på hotellet af den flotteste hvide limousine. Ungerne var helt kulret over at de skulle med ud at køre i den... I skulle ha oplevet dem, de var så søde. Vi kørte til Graceland wedding chapel, det sødeste lille bryllupskapel. Efter lidt ventetid kom vi ind og fik en hurtig briefing og derefter sang Elvis love me tender mens han førte "bruden" op til alteret. Mathilde og Signe var selvfølgelig brudepiger. Efter en tale om ægteskab og kærlighed afgav vi det særlige Elvis-forny jeres ægteskabsløfter-løfte. Seancen sluttede med sang og dans, kunne det være anden sang end Viva Las Vegas ? :o) Det var helt vildt sjovt og en rigtig dejlig oplevelse. Vi har det hele på DVD så i kan se det hvis i vil :o) Der blev også taget en million billeder af deres fotograf, de ligger på nettet så vi kan se dem når vi kommer hjem.
Vi kommer sgu til at savne det her skøre land, men damn hvor vi også glæder os til at komme hjem til "normale" tilstande... Er dog lidt i tvivl om vi, specielt ungerne, overhovedet kan tale dansk mere :o)
Godnat og sov godt.... Vi ses snart :o)
Maria, David, Mathilde, Signe og baby.

Kwick-E-Mart og Hoover Dam


Mandagens tur gik først til Henderson en forstad til Las Vegas. I anledningen af The Simpsons filmen var 12 af 7-eleven kioskerne her i USA lavet om til en Kwick-E-Mart som kioskerne hedder i serien. Hovedårsagen til at vi måtte opleve dette var at de i serien drikker Buzz Cola og som et gimmick havde de så produceret dem og solgte dem i kioskerne. Og når man nu er på Cola jagt så må de jo opleves... Eventen var så populær at alt simpsons relateret, pånær de lyserøde sukrede doughnuts var udsolgt, så vi måtte vende tilbage et par timer senere for at få fingrene i colaerne...

I mellemtiden kørte vi til Lake Meade og Hoover dam. Lake Meade var pga tørken i Californien nærmest omdannet til en vandpyt. (de leverer vand til alle de store gartnerier der). Det var i hvertfald tydeligt at se at vandstanden var væsentligt lavere end normalt. Se bare den hvide linie i billedet...
Hilsen os alle
(se billedet alene siger ikke helt nok syntes jeg. Lake meade er vel omtrent som furesøen eller lidt større. Og vandstanden man kan se på billedet er mellem 10 og 20 meter lavere end normalt, Se det er pænt meget vand... david)

søndag den 29. juli 2007

The Gun Store

Efter utallige aftener her på hotellet havde vi besluttet at gå ud. Ser i ordet hotel dækker nemlig ikke helt hvad det er det her vi bor på. Det er en by i sig selv. Hver og et af de mange hoteller her er deres egen lille by med hver deres tema og underholdning. Man behøver faktisk aldrig forlade sit hotel og kan opleve noget nyt, spise på ny restaurent og se et nyt show hver aften alligevel uden at forlade adressen. Men vi var afted for at se Fremont Street. En slags strøg/gågade der er overdækket med buede video skærme oppe i 3-4 etages højde og så kører der ellers fantastisk lys shiw hver 15 min. Gaden er ellers lige som et marked med lys og boder og underholdning. Spænnende og facinerende. Og brugte penge - igen.


En dag senere (eller så for jeg kan sgu snart ikke finde op og ned på tiden mere - SLEEP WHEN YOU GET HOME - skriger skilte alle vejne så det satser vi på)


Ud of Se igen. Her ovre har de en lidt mere liberal tatoo lovgivning så Far og Mor gav sig og de blev tusset... Suk
(Beklager kunne ikke få bedre billede men syntes det var værd at tage med) Nu syntes man jo snart man havde set det hele meeeen... - Skulle på tur igen til en legetøjs butik for farmand og skulle lige igennem MGM GRAND hotel og lige kigge.. Og MGM er jo dem der laver film med en løve som logo såe gæt lige hvad de havde gående rundt i lobbyen i et glas bur man kunne gå igennem, uder, over og rundtom.. Tja 2 stk 500 punds sultne hunløver. Og en lille man der gladeligt fortalte at de sagtens kunne spise 40 kg kød om dagen.. Tja hvorfor ikke når nu ens logo er en løve....

FARS LEGETØJS BUTIK
Se nu kommer en ting som jeg er vild med her i USA. Een holdning de har som jeg elsker (det er nu kun her i vegas). Jeg husker nemlig vores danske holdninger til andres laster - der blir sgu altid kigget lidt skævt.. Som da jeg var soldat og godt kunne lide geværene.. Tja fik hurtig tilnavnet 'Kriger Joensen' bare fordi jeg godt kunne lide at skyde lidt og efter øvelser tit rensede andres geværer (når vi alligevel skulle være på kassernen) mod at havde fået deres øvelsesskud :-) . Tja det var sgu sjovt når jeg endelig fik lov til at lege krig for det meste af tiden sad jeg blot ved en computer såe det kunne godt være en 3-4 ekstra gevær rensninger værd at få et par hunrede skud ekstra. Men man blev kigget på. Fik til navnet 'Kriger'. Man var 'Trigger Happy'.
Se den butik jeg havde fundet der var ingen øgenave, ingen skæve smil, og trigger happy - tja most welcome.. (ku' se'følig også være fordi de lige havde udleveret mig et mindre arselan :-))
THE GUN STORE


Welcome Sir. What would you like to shoot... 4 vægge fyldt med alle slags våben af en hver tænkelig størrelse og kaliber (DAMN). Man skal ikke være flov over at være trigger happy her. En flink mand hjælper mig med at udfylde een enkelt linie (pudsigt alle andre steder har vi skrevet side op og side ned men her kun lige en underskrift), og derefter vælge hvad jeg vil skyde med. Bare sig til. Og han tegner og fortæller om hans ynglings våben og hvad der er sjovt osv. Yep jeg vælger 4. En GLOCK19 .345 kaliber (en kraftig pistol), et maskin gevær, en Thompson maskin pistol og en pumpaction shotgun. "Hvor mange skud?" spørger den flinke mand... Stort smil breder sig på min mund.. To magasiner til den og 2 til den og et bælte til den og en kasse til shotgunnen.. :-)
Sikkerheden er i top. 2 mand inde og hjælpe mig og de er skide søde. De hænger billeder af Osama Bin Laden og gidsel situationer op til mig og de får ikke for lidt.. Og da jeg har skude alle de onde så skyder jeg alle gidslerne bagefter.. "Nice shooting" Det holder det her. Den ene udleverer et våben og den anden står klar med det næste.. Damn. 20 min senere er det ovre og jeg svæver afsted igen.. Ingen øgenavne kun smil og delt lidenskab.. Hertil kommer så min bemærkning om vegas. Alt er muligt, anything goes. Pick your poison. Det er ok det hele. Vil du se damer så har vi det, vil du spille så er det ok, vil du spise dig i hjel så er der super restaurenter, vil du skyde geværer så kom da og kan du lide det gir vi et ekstra magasin.... This is SIN CITY. And anything goes...
david



End of the line


lørdag den 28. juli 2007

Rundtur på hotellerne i Vegas

Forresten... fik vist ikke rigtig skrevet om ankomsten til Las Vegas. Vi valgte jo at køre fra Sandiego om aftenen og ankom her til vegas kl 2 om natten... Det er som folk beskriver det: på laaaang afstand (ca 100 km) ku vi se det første lys på himlen fra byen. Hotellet Luxor ( det med pyramiden) har en lyskegle der lyser langt op i luften.
Det regnede hvilket var lidt specielt for det regner jo nærmest aldrig i vegas, men det har vi så oplevet. Da først vi kom ind til byen og ned af the strip (hovedgaden) blev vi overvældet af al lyset... alt blinker og lyser og drejer rundt og der er kæmpe-mega storskærme allevegne der viser klip fra hotellernes shows og attraktioner... Og på trods af at det var mandag og kl var 2 om natten var der mennesker alle vegne.

Vi endte på New york New york hotellet (superlækkert hotel!) og gik trætte og indtryksmætte i seng. Spændte på hvad der ventede os her i Las Vegas.


Stort set alle hotellerne i Vegas har et tema og en dertil hørende attraktion for at lokke kunder til. Mange af stederne er det gratis at se og bare det at gå ind på hotellerne er en oplevelse i sig selv. De er super flotte.
Vores rundtur startede på Bellagio, et af de dyre hoteller. De har et mega stort springvand der springer i takt til forskellig slags musik flere gange om dagen. Det var rigtig flot, men hurtigt overstået på 3-4 minutter.













Foran indgangene ved hotellerne holder der altid flere limousiner og venter på kunder, Ungerne har set flere limousiner på 5 minutter herovre, end de nogensinde har set i hele deres liv... Det er lidt vildt. For læseren med det skarpe øje er nedenstående billede også en lille service... Min gravide mave i profil... Den begynder at fylde noget nu :o) Jeg er heldigvis ikke bemærkelsesværdigt besværet af den og det går faktisk også fint med at klare varmen, selvom den er strid... Det er virkelig brændende varmt. Tror det er lidt ala helvede ind i mellem...















Vi gik fra bellagio over mod Mirage hvor vi skulle se deres vulkan. At gå fra det ene hotel til det næste er nærmest en umulighed her, da hotellerne er megastore med 3-4 eller 5 bygninger plus diverse parkeringshuse... Og når man så lægger varmen oveni så kræver det masser af vand og smutture ind på hotellerne for at nyde deres kolde aircon :o)

På vejen kom vi forbi Caesars Palace, der er bygget i romerstil, Virkelig flot bygget med masser af statuer (aaadddrr hvorfor er de nøgne, hva ?!?!? var ungernes kommentar...) og endnu flere springvand. Bl.a. et hvor vandet var farvet blåt. Det lignede blå slush ice der kom op af det...!?!?

Caesars palace rummer også Forum Shops, en butiksarkade med nogle af de dyreste butikker (behøver jeg skrive at vi nøjedes med vindues shopping?)


















Mirage's tema er regnskov og udenfor har de en vulkan stående der går i udbrud hver time efter mørkets frembrud. De virker lidt absurd at bygge en kæmpe vulkan, men på den anden side så er der så meget der er absurd her at

en vulkan i udbrud midt på hovedgaden nærmest virker normalt. :o)















Der bliver bygget utroligt meget allevegne, det gælder om at være nyest, hurtigst, flottest og størst herovre. Når et hotel er slidt kan det ikke betale sig at renovere det. Det bliver sprunget i luften under stor festivitas så der bliver plads til nyt. For 2-3 måneder siden var det Stardust der stod for tur. Frontier lukkede for en måned siden og ryger i luften om en måneds tid... Vildt.

Et af de nyeste der bygger er Wynn. Det er det hotel vi synes er det flotteste. facaderne er kobberfarvet og det ser vildt flot ud i solnedgangen. De er i gang med at bygge et nyt tårn og når det er færdigt bygger de da lige et til !!!















Aftenens sidste oplevelse var sørøvershowet på Treasure Island. For nogle år siden var det et pænt show med sørøver er sloges... Men igen handler det om at trække penge til så det er nu et show med frække letpåklædte sirener der lokker sømænd i fordærv. Det var rigtig godt lavet og superflot. De letpåklædte sirener gav dog anledning til en god snak med ungerne om hvorvidt det er nødvendigt for kvinder at klæde sig sådan på for at mænd kan li en. Mathilde synes det er lidt ulækkert at der er så mange nøgne eller næsten nøgne damer alle vegne og det er forståeligt nok. Men vi har haft nogle rigtig gode snakke om hvorfor den her mærkelige by er som den er. I det hele taget er der mange store samtaleemner der er blevet vendt på turen. Hjemløse kontra fuskere der bare tigger for at tjene penge... blondiner (Læs: Paris Hilton) der lever af fars penge kontra dem der rent faktisk knokler for at tjene kassen. Og hvordan vurderer man egentlig om en billethaj er ved at tage røven på en eller om han er reel nok på trods af at han tager dobbelt op for en billet som ellers er udsolgt ? Det er ikke småting vi har snakket om og det har været fedt at være så tæt på ungerne og dele alle disse store tanker og oplevelser med dem.
Da pirat skibet var sunket og sirenerne havde overvundet den sidste pirats sjæl var det tid til at finde en taxa og vende næsen hjemad til vores hotel.














Vi bor jo på circus circus og for at give en ide om hvor stort det er så kig på billedet nedenunder... hotellet består af 3 kæmpetårne med ca 30 etager derudover er der et område med værelser med et lille køkken og så er der en stor RV park/ campingplads. Det er endnu ikke gået op for mig i hvilket af tårnene på billedet vi bor. Men vi bor i hvert fald på 17. etage. Hotellet er så stort og forvirrende at det tager ca 20 min til en halv time at komme fra vores værelse og ud til vores bil !!! og selvfølgelig skal vi både igennem casino og butiksarkade før vi er ude. Vi skulle jo gerne bruge lidt penge på vejen, ik?














På vores videre færd rundt på hotellerne vendte vi dagen efter tilbage til Mirage som har en hemmelig have med delfiner og hvide tigere ( Det var her Siegfried og Roy i sin tid holdt til inden en af dem næsten blev ædt af en af tigerene).

Der var næsten lige blevet født en delfinbaby, den var 7 uger gammel og heeeelt vildt sød... Den holdt sig tæt til mor og prøvede virkelig at efterligne mor. Men den var stadig lidt kluntet hvilket kun gjorde den endnu sødere :o)
















De hvide tigere var facinerende, majestætiske og stolte. Fantastisk at være så tæt på dem... Lige som i Knuthenborg.















Bagefter var vi på Tropicana , som har en udstilling om Titanic. De har 300-400 effekter fra titanic, lige fra bolte og skruer til breve og diamantsmykkker. Derudover har de lave en model i halv størrelse af The grand staircase (der hvor Jack venter på Rose i filmen) og også en af promenadedækket. Vi så filmen i fjernsynet med ungerne for 2-3 uger siden så de synes at det var spændende at se noget af det i virkeligheden. Jeg var dybt facineret af det... Tænk sig at gå og kigge på ting som rent faktisk var med ombord på titanic. Der var bl.a. et par briller og nogle smukke diamant smykker, som gjorde indtryk... Hvem bar dem dengang? hvad oplevede de? og var de nogle af dem der overlevede? Super oplevelse, der kan anbefales hvis man er lidt titanicnørd som mig!

Derefter var vi lige et smut ude og hente vores vasketøj. Vi afleverede det alt sammen igår og der var meget! 100 kr og så er det hele rent og lagt sammen... Det er et koncept der holder :o)

David tog ungerne med i hotellets børnespillehal, mens jeg sov/hvilede lidt... 2 timer senere kom de op belæsset med diverse bamser og andet præmieskrald.. (vi er vist snart oppe på 4 ekstra kufferter, så det kan godt være vi er nød til at have naboen ud i lufthavnen og hente os med traileren... hihi..)

Ungerne blev puttet og så gjorde mor og far klar til voksen aften. Vi har haft mange kvaler om hvorvidt vi turde efterlade vores børn med en babysitter eller ej... Man læser så mange stygge historier. På den anden side vil vi jo også gerne opleve casinospil, natklubber og cabaretshows.

Jeg havde læst i Lonely Planet hjemmefra at der er 2 gode babysitterbureauer herovre og efter laaaange og mange søgninger efter referencer på nettet valgte vi det ene (around the clock, hedder det hvis nogen skulle få brug for et engang). Bl.a. MSN (Microsoft-hjemmesiden) anbefalede det på deres danske rejsehjemmeside. Vi startede faktisk med en lille tur i tirsdags bare lige nedenunder i en af hotellets barer og casino. Så jeg lige kunne smutte op tjekke alt var ok hvis jeg fik brug for det... Kald mig bare pylremor, men det var sgu grænseoverskridende at overlade sine prinsesser til en totalt fremmed i en kæmpeby i et kæmpe land.

Babysitteren er en sød gammel dame der hedder Rose og hende brugte vi så igen i går aftes. Og så gik turen ellers ud i vegas natteliv... Det er vist en historie for sig selv ;o)

I dag har vi sovet længe og dasker bare rundt og hygger... Senere skal vi ud og finde det cirkus som jo er hotellets temaunderholdning.


Ha det godt allesammen :o)


Maria

Pizzabagerne


vi skulle have aftensmad. vi gik ront og lete efter en rastoran som så god ud. vi fant en rastoran som hed the garden grill. da vi hade fået et bor så vi på menuen. da signe og mathilde fant ud af man kune lave sin egen pizza. ville vi selvfølge lav vores egen pizza. det var sovt
hilsen mathilde

torsdag den 26. juli 2007

Colatesteren kommer frem fra skjul

Vegas ..... Ah... Men det vil mit alter ego skrive om i et andet indlæg.. Her skal det handle om noget seriøst.

Ser i colatesteren har gemt sig i skam. Dette land er gennemsyret af en ondskab og grufuldhed der har fået yours truely til at miste modet fuldstændig. Ingen bryder sig om den ædle kunst - at nyde en coke. Eneste der betyder noget er at der er meget af noget der minder om eller har navnet og det er billigt. Det gælder for den sags skyld alt herovre - stort og billigt... Kvalitet - nej tak KVANTITET. Hurra hurra ja du får gratis opfyldning - fra en kande der har stået på en disk i halve timer fyldt med is der jo er smeltet. Det er jo horribelt gang på gang at bede om cola og få noget der smager af ...... tja vand havde været dejligt i varmen men det er det ikke engang. Suk. Selv om man beder om 'ingen is' har de for travlt med alt muligt andet til at huske det. Det er i øvrigt også gældende på alle andre områder - der er 3-4 ekspedienter ved alle service/salgs steder (altså ved hver kasse) men de plabrer og ringer og læser blade og alt muligt andet men de prøver at virke som om de virkelig yder en god service. At lytte kan de heller ikke. Og hvad værre er jeg at begynder at syntes bedre og bedre om de colaer jeg tidligere har disset hvad sker der med mig?

Så i dette forbanede land der ellers havde opfundet den så ædle drik var deres Tester nær gået til grunde af hjerte sorg - Passende citat af Azeem Ibn Eskin Al Bakir modificere til lejligheded - "IS THERE NO COKE IN THIS CURSEN'T COUNTRY"? ........ hvis det da ikke var for et lille 'encounter' vi havde forleden dag. Vi tusser rundt ok kigger på sjove ligegyldige souvenier butikker da vi støder ind i et COLA skilt... DAMN Det er et coke merchandise store..


Se se det er jo ikke dårligt.. Og ved nærmere eftersyn lysnes horisonten for bagerst i butikken ---->












Halleluja. En COCA-COLA bar. Der serveres kun cola (og et par enkelte andre mærker produceret af the coca cola company) og her er et par tøser der respekterer drikken og ved hvad det handler om. De har forstået at servere hver kunde som de ønsker. Og den får i alle varianter, på flasker og dåser, store og små, draft og slush, cola i kaffe og i kande ??? øh ok et enkelt lille fuckup fair nok.. Så gar havde de 'sample them all' tilbud ... Halleluja - praise the lord.

Need i say we rang the bell several times...

Og det ser ud som om der er håb endnu... Hvem havde forestillet sig at det skulle komme fra vegas.

Yours Truely - Signing out.

onsdag den 25. juli 2007

LA til San Diego


Se der var nu meget mere i L A bla Hollywood med de fine gader og Rodeo Drive (Amerika's champs elyse'e og Kurfyrstendamm), Sunset Boulevard - i ved der hvor Richard Gere samler Julia Roberts op i Pretty Woman og Ole Henriksens Spa som Maria jo lige måtte prøve. Jo LA er stor og der er vist alt. Og Universal Studios er et kapitel for sig. (vandlandet i Universal Studios var fantastisk - vi havde bare ikke noget badetøj med. "og hva så??" siger Signe. Begge unger har lige været en tur igennem med alt tøjet på. Men hva f...... der er jo så varmt at vi tørrer igen hurtigt.)

På walk of fame (der med de kentes hænder og fod aftryk og stjernerne med navne osv..) mødte vi selveste Elvis. Og han garanterede vi ville være heldige i Las Vegas - det ku han mærke... Maria har i øvrigt nøjagtigt samme størrelse hænder som Marylin Monroe.. Og jeg har som Johnny Depp :-) Det var en oplevelse.


Men vi skal jo videre..
Vores Nüvi navigater har virket upåklageligt indtil nu så den stolede vi også på da vi skulle ud af LA. Vi havde bare lige glemt en lille detalie. Vi havde bedt den om at køre os uden om trafik propper og det er jo i sig selv godt nok bortset fra at LA er i computeres øjne en stor trafik prop og det gir lidt kuk i edbperiforien. Vi opdaged det desværre først anden gang den førte os gennem Anaheim. Rundt og rundt i LA trak den os for at undgå trafik. Se man tænker ah man kan da finde ud af at køre ud af en by - bare ligeud.... meeeeeeeen LA er stor. Med tusind veje alle vejne såe.. vi fik lige 3 timer længere til San Diego end oprindeligt meningen. På et tidspunkt var vi blevet sultne og kørte af motorvejen på 124th street af en af de sydlige bydele i LA. Ahhh et lille center (ala næstved storcenter - lille og hyggeligt ikk) med en KFC og Mac D. Vi skulle lige strække ben og have lidt tobak og lidt hurtig foder... Da vi havde sat os uden for gik det pludselig op for os at vi selv var de eneste hvide mennesker vi havde set i lang tid. ... Og vi var vist ikke helt velkommen her... Og ungerne måtte lige formanes om ikke at pege og 'kaste' håndtegn uanset hvor sjove biler og mennesker og pimps var.. Ups lynhurtigt spiste vi færdige, tilfældigvis lige ved siden af en sikkerheds vagt og så røg vi ellers videre..
San Diego. Ligeså varm og mere lummer-klam end LA. Gråt og kedeligt og varmt heletiden(og beskidt). Men aldrig regn så man lige ku få renset luften. Bare lummer kedeligt. Vi har lige et par ting vi skal her og så er vi videre siger vi uden ord til hinanden med et par få blikke. Vi skal i SEAWORLD og i San Diego Zoo. Hvorfor rejse om på den anden side af jorden for at gå i Zoologisk have spørger man jo sig selv - Jo fordi den her er en af de 3 eneste på den vestlige halvkugle der har Panda'er og vores mindste rejsekammerat er jo som bekendt Panda'o'man. Hun har noget nær 75 panda bamser (med navne der alle er forskellige af ordet Panda - Pandi - Pando osv.) og flere bøger og tegne mapper med de sorthvide bamser.
Der smelter vores hjerter at se de bjørnedyr i virkeligheden på trods af vi har fulgt lige dem her på web cam i snart et halvt år. De er sgu seje og bevaringsværdige. Vi propper lidt penge i 'STØT PANDA' glasset og køber et par panda ting i souvenier butikken og så har vores samvittighed det godt igen.. Det var virkeligt noget der rørte Signe og hun plager resten af dagen om at få en Panda. Altså en rigtig en. Bare en lille til at have der hjemme. Alt fornuft om at det er vanvittige bjørne med kløer osv preller af på hende... Suk. Er der nogen der ved hvor man kan købe en Panda ??
Det er i øvrigt en fantastisk Zoo. Rigtig flot og langt de fleste af dyrene ser ud til at have det rigtig sjovt og godt. Særligt isbjørnene som Maria falder for. Suk.
Min kone vil ha en isbjørn når nu vi skal have en panda....
Endnu en dag hvor far falder omkuld meget meget meget træt.

Seaworld. Navnet siger det hele - souvenier butikker, legepladser, rutchebaner, 4D biografer med helikopter flyveture, slik og is (og signes 'Turros'), koncerter og restaurenter og det hele. NÅ JA og en masse store fisk. Der er i parken 3-4 store stadions. Ligesom Parken i kbh lige skåret over på midten og så er grønsværen bare vand med fisk. Delfiner, Spækhuggere og hvad de nu ellers har af hvaler og andre fisk (ja ja så pattedyr da). Shows og det hele..
Det er nu aften og vi burde finde et sted at sove... Meeeen vi smiler til hinanden og siger til ungerne at vi har en lang køretur foran os... Vi kan lige akkurat nå Vegas omkring midat hvis alt går vel.. Så ankommer vi selvfølgelig 2 dage for tidligt meeeeen mon ikke vi klarer det. Vi trænger i hvertfald til at komme ud af San Diego.
Afsted over stok og sten. Det første rigtige stykke motorvej vi har set til nu. "Åh det går pænt stærkt hva...?" - tjo det drager vist lidt fra vegas. ...
David

Disneyland

Dagen ungerne (og os) havde ventet allermest på. Disneyland. Vi bor på en fint hotel 'lige' over Dland. Det vil sige lige på den anden side af gaden. Da vi begiver os afsted (i bil for vi er jo i USA) viser det sig at lige på den anden side af gaden er ret langt. Vi kører ca 1 mile til parkerings området. DET ER STORT. 5 parkeringshuse i 8 etager hver. Større end dem i KBH lufthavn. DAMN. Nå men vi får disset bilen og hopper på de små tog fra parkerings pladsen ind til Dland parken. Dvs man skal lige igennem Disney World byen først (souvenier/tshirt shops en'mas). Indgangen ligger klods op ad indgangen til en anden park - California Adventure Park og vores biletter gælder til begge så vi tænker vi lige kan se den anden park hen ad eftermiddagen efter vi har set disneyland - go'dav mand økse skaft. Det er enorme størrelser den her park. Wow for en plastik verden. Men det gennemført det hele. Fedtmule tager imod os lige indenfor i parken og står klar til billeder og autografer til alle ungerne.
Det store disney slot vi har set i tv er fantastisk i virkeligheden. Vi er lamslåede det er for vildt og stort det her. Der enorme køer til de fleste forystelser. Bakken og tivolis samlede køer er kun halvdelen af køen til den nye Nemo ubåds tur. Men her er nu masser af andet at opleve. Og signe spiser ikke andet end Churros - en stang udgave af de'spansk rør' man får til havnefester og markeds tivolier osv - pladret ind i sukker og kanel.
Kort efter begynder Paraden. Alle D-eventyrene kort sat op på nogen flotte vogne med dansere foran og musik fra højtalere. Jesper Fårekylling(som ungerne dårligt kender - suk), Løvernes konge, alle prinsesserne og alt hvad vi ellers kan forestille os. Virkelig gennemført.

Signe tabte i øvrigt en tand forleden som blev indkasseret af tandfeen og byttet til DOLLAR-GREENS... Og omsat til Churros (turrus siger hun mindst en gang i hver sætning.)

Vi jagter rundt for at møde alle vores helte - Her er vi på Ariel (Den lille Havfrue - til de "moderne-kultur" hæmmede) og hun var sør'me kær.. Men fædre måtte sgu ikke og Maria slæbte mig væk derfra da det blev pinligt efter ca 35 billeder af Ariel (tættere og tættere på).
Aftenen Sluttede med et kæmpe kæmpe fyrværkeri show jeg aldrig har set mage før. De skød af fra flere ender af parken og det hele endte over slottet hvor vi sad og kiggede på fra en restaurent inden ungerne gik ud som små søde lys. Snork sovende måtte super-far så bære dem hele vejen igennem disneyland, igennem 200 butikker (gudskelov de sov) med souveniers, til toge igennem parkeringshuse til vi endelig fandt vores Etage. Og sov straks vi var hjemme.
Vi blev nød til at tage en dag mere dagen efter for vi syntes kun vi havde oplevet det halve .... Og nu forstår vi pludselig hvorfor der kun snakkes om 3 eller 5 dages billetter og alle gloede mærkeligt da vi bad om en dages biletter :-) . 2 dage i Disneyland er absolut er bestemt ikke for meget. Og behøver jeg sige at vi aldrig fik set California ADV park. Eller Knotts berry farm. Eller Spongebob Parken eller nogen af de mange andre ting der er lige i den del af LA. Los Angeles er i øvrigt er sindsyg by. ENORM KÆMPE MOTHERF..... STOR.

mandag den 16. juli 2007

God ferie til naboen

Hej Naboooooooo!

Ha en super ferie og nyd det nu rigtig meget. Vi håber i får en super tur med masser af sol.

Vi har været i Disneyland i dag, En fantastisk oplevelse for os alle... og jeg er sikker på at der kommer en beskrivelse og nogle billeder en af de nærmeste dage, lige nu er klokken mange og vi er alle dødtrætte.

Kh
Maria og resten af familien

søndag den 15. juli 2007

Just another day at the beach...

...Eller mere korrekt: - vores første rigtige strandtur!

I går besluttede vi at nu var det tid til en ordentlig strandtur. Dem der kender os ved at vi er ikke så gode til det der med naturen... men vi har virkelig gjort hvad vi kunne for at blive bedre herovre :o)

Efter en solid gang morgenmad på en fin café gik turen ud i den store verden... Skulle vi på stranden skulle vi også ha en parasol med for ellers ville vi være stegt og røde allesammen efter 10 minutter... Så vi gik i gang med at lede efter et sted vi kunne købe noget strand udstyr. Det tog godt og vel en times tid, men så var vi også udstyret med 2 små strandstole med en lille parasol på, køletaske, solcreme, tæppe osv. Spande og skovle købte vi igår.(Det på billedet er ingenting, David slæbte størstedelen af alle vores absolut unødvendige ting... Hihi)

Lige så snart lejren var sat op stod der selvfølgelig en gut klar til at sælge os alle de ting vi havde brugt en time på at lede hele byen rundt efter... Øv!... Typisk. Nå men vi fik da endelig en ordentlig stor parasol og signe fik også et "surfboard" til den halve pris af hvad vi gav for et igår oppe på pier'en... så kan vi lære det kan vi :o)2 sekunder gik der og så var ungerne i vandet og afprøve deres mini"surfboards" det var vildt sjovt og selv David fik sig et par ture ridende-liggende på bølgerne. Mathilde og Signe fandt sig hurtigt en legekammerat. Denne gang spansktalende så de kan snart 100 sprog. De er nærmest flydende på engelsk efterhånden... Vildt!



Der er ret meget vind ved strandene herovre så David lavede en alternativ anti-vind parasol opsætning. Den blev hurtigt døbt camp David :o) Vi andre synes også den var god at sidde bag og indtog den ret hurtigt, så David fik en mindre "for meget strand og sol-krise" som det tydeligt ses på billedet:

Det skulle dog ikke ødelægge vores andres hygge, Signe guffer vandmelon, som der rendte en masse rundt og solgte: Og heldigvis ved vi jo godt hvad der kan kurere hvad som helst:Det var en rigtig hyggelig dag på stranden og ingen solskoldninger - Juhuuu... For det har vi ikke tid til. I morgen er vi nemlig nået til et af ungernes højdepunkter: Disneyland!!! Vi har booket hotel lige i nærheden og købt 2 dages adgang, så må vi se hvor meget vi når og orker.
På onsdag er det tid til en af mine personlige højdepunkter: krops og ansigtsbehandling på Ole Henriksens SPA her i LA... Det bliver spændende at se det "for real".

Ha det rigtig godt derhjemme allesammen... Savner jer
Maria