I går besluttede vi at nu var det tid til en ordentlig strandtur. Dem der kender os ved at vi er ikke så gode til det der med naturen... men vi har virkelig gjort hvad vi kunne for at blive bedre herovre :o)
Efter en solid gang morgenmad på en fin café gik turen ud i den store verden... Skulle vi på stranden skulle vi også ha en parasol med for ellers ville vi være stegt og røde allesammen efter 10 minutter... Så vi gik i gang med at lede efter et sted vi kunne købe noget strand udstyr. Det tog godt og vel en times tid, men så var vi også udstyret med 2 små strandstole med en lille parasol på, køletaske, solcreme, tæppe osv. Spande og skovle købte vi igår.
Lige så snart lejren var sat op stod der selvfølgelig en gut klar til at sælge os alle de ting vi havde brugt en time på at lede hele byen rundt efter... Øv!... Typisk. Nå men vi fik da endelig en ordentlig stor parasol og signe fik også et "surfboard" til den halve pris af hvad vi gav for et igår oppe på pier'en... så kan vi lære det kan vi :o)2 sekunder gik der og så var ungerne i vandet og afprøve deres mini"surfboards" det var vildt sjovt og selv David fik sig et par ture ridende-liggende på bølgerne. Mathilde og Signe fandt sig hurtigt en legekammerat. Denne gang spansktalende så de kan snart 100 sprog. De er nærmest flydende på engelsk efterhånden... Vildt!
Der er ret meget vind ved strandene herovre så David lavede en alternativ anti-vind parasol opsætning. Den blev hurtigt døbt camp David :o) Vi andre synes også den var god at sidde bag og indtog den ret hurtigt, så David fik en mindre "for meget strand og sol-krise" som det tydeligt ses på billedet:
På onsdag er det tid til en af mine personlige højdepunkter: krops og ansigtsbehandling på Ole Henriksens SPA her i LA... Det bliver spændende at se det "for real".
Ha det rigtig godt derhjemme allesammen... Savner jer
Maria
Ingen kommentarer:
Send en kommentar