Yihaaa PLAY BALL.. Far finder indkøbte bat, bolde og handsker frem fra bilen. Vi synger national sangen (we wish) og mig og mathilde stormer ud på banen. Da vi er færdige med at skændes om hvem der skal skyde først begynder vi at diskutere om det i virkeligheden bare er rundbold eller hvad.. Det er det i hvert fald ikke. Det er guds eget spil i guds eget land og bla bla til sidst himler tøsen øjne og siger bare ja ja far..
Vi kaster en gang til hinanden og signe kommer løbende med sin handske, hun vil være med. Et fantastisk skud efter kun 11 strikes fra M. Joensen fra the Vordingborgs og bolden havner i nærheden af The Dad som straks sender en perfekt fastball afsted til S. Joensen som har handsken parat -men i sidste sekund bliver usikker og vælger at stoppe bolden med tindingen *smask* ....... ........ ......... ....... Hvis blikke ku dræbe - mor kommer ind på banen hjælper holdet med at trøste vores stor tudende netop nyindsatte mark spiller der er kommet til skade.. Suk. The Vordingborgs kommer nok ikke i slut spillet i år.
Efter et par hyggelige timer på legepladsen og baseball banen (sluttede med at far lavede et fantastisk skud langt langt langt ud over miniput banen og lige måtte ud og lede efter en bold i buskene) begav vi os tilbage til motellet. Godt de har vores værelse klar. Signe trænger til at sove til middag hun er stadig morgensur selvom klokken er 1. Og nok også stadig lidt groggy efter hendes første oplevelse med baseball spillet. Mens hende og mor får en lur er der lige tid til at se en rigtig kamp med mathilde liggende på maven.
Vi vækker mor og signe en time senere og beslutter at vi skal ud og se verden. Nøj hvor ungerne ikke gider. De vil sove. Trætte, og højlydt brokkende slæber vi dem afsted. Kører lidt rundt i området og leder efter The Oregon Dunes der skulle være her. Nogen sandklitter ting. Ja ja vi har set klitter ved vesterhavet. Vi finder en indkørsel til en state 'Park' med en sjov lille betalings bod (beskrevet i indlægget om sjove betragtninger omkring usa). Kører ind af en snoet lang vej. Pludselig hører vi motor støj og lugter benzin. Oh Yeah. Dune buggys, og Quads (4 hjulede cross motor cykler) overalt. Vi kører rundt og kigger på dem og finder ud af at der er et udlejnings sted - YEAH im comming .. Det er bare så stort herovre så i vorest søgen efter udlejningsstedet havner vi WAY OUT af en lille vej. Høje klitter på den ene side af vejen. Kysten må vel være bag dem. Jeg stopper bilen og jager alle ud. Pisker dem frem foran mig for de vil ikke. Op ad klitterne mens jeg fortæller hvorfor det ku være meget sjovt at se det her vand og det er stille havet og anderledes en det vand de har set og så videre....
Mathilde er den første der når toppen - ÅHHHHRRR lyder det derfra. Hun står bom stille.
Damn. Breathtaking - i mangel på bedre ord. Det er stort vand. Vand så langt øjet rækker. Mod vest og både nord og syd. Blågrønt vand så langt øjet rækker.
Vi vælter ned mod vandet. Det minder lidt om vesterhavet. Stor bred strand. Og er du gal en brænding. Billederne gør dem ikke helt ære. Bølgerne er enorme. Det bruser og suser. Kun ud til anklerne og et minut senere er Mathilde våd til navlen :-)
Vi smaler skaller og små bader og tiden flyver. Himlen er super blå. Det blæser men vinden er næsten varm. Vandet er overhovedet ikke koldt. Det er vildt. Vi kigger på diverse livsformer i strandkanten. Mathilde har fanget en gren i vandet der er en spæændende flydende symbiose af dyreliv. Fantastisk at mærke lidt strand og sand efter alle de pool's.
Humøret er forresten røget helt op over skalaen lige det sekundt vi så vandet. Jeg ku stirre ud over det i timer. Tænk der er ikke mere derude. Det næste er Japan og kina og rusland. Det føltes som om man står på kanten af verden. Når man ser på verdens kortet slutter det jo også efter Amerika i venstre side. Vi er ved verdens ende blir vi enige om.
David
Ingen kommentarer:
Send en kommentar