On the road again..

Ah afsted igen.. Har besluttet at tage et langt hug idag. Med lidt held når vi San Fransisco 'by nightfall'. Der er kun 350 km. MEEEN herovre ved man aldrig hvorlang tid det tager. Det er en fantastisk tur. Highway'en bugter sig langs med en bjergkam med skov og en flod neden for skrænten. Vel og mærke de fleste steder 50m lodret skrænt. Autoværn er ikke opfundet her så det er med at holde tungen lige i munden. Jeg elsker deres hastigheds begrænsnings skilte her i californien. Der er et skilt med hvor hurtigt man må køre og lige efter kommer der et skilt hvor der står 'SPEED LIMIT ENFORCED BY AIRCRAFT'. Forestiller mig at hvis jeg overskrider hastigeds-limmit'et vil der straks dukke en Apache-Gunship Helikopter, bevæbnet til en mindre krig, op lige bag de nærmeste træer med kanonerne rettet lige mod mig og en sidste 30 sekunders warning til at overholde hastigheden. Har næsten lyst til at prøve. Men kun næsten.

På turen møder vi en masse spænndende ting. Bla 3-4 stykker mere af det der verdens eneste 'kør igennem et træ'-træ. Hmm alt er verdens eneste og bedste og største og berømteste her. Bare lige for at se om det er rigtigt prøver vi selvfølgelig at køre igennem et til. Hurtigt og uden at vise nogen form for 'excitement'. Og folk glor på os :-)

(husk at trykke på billederne så blir de større) På vejen møder vi 'The World Famous One Log House'. Jaja godt med jer. Men det er faktisk ret cool. Fik en kode til døren i den nærliggende gift-shop (som er alle steder. Køb skrammel, vel og mærke the one and only bla bla - skrammel men hvad fanden de skal jo leve) Det er faktisk blæret det her. Over 2000 år gammelt træ der er udhulet og møbleret så en lille familie kunne bo der. Omtrent samme størrelse som en lille campingvogn herovre. Nå en hurtig 'nej-nej-nej-nejnej NEJ.....ok da'-tur i gift shoppen :-) og vi er på vejen igen. Her er bagende varmt og vi er på vej ind i det sydlige californien. Ahh det holder.

Vinmarker dukker op og landskabet ændrer sig igen. Og highway'en blir værre og værre. Men de altid farverige highway patrols blir der flere af. Det virker som om det gælder om for dem at have den bil eller cykel med flest stjerner og lamper lygter. 1000$ bøde for littering, Click-it or Ticket. Sele opfordring. Trafic fines double when road work and near school. Hmmm det lød sgu da fornuftigt.


Nå efter en lang tur med mange stop for at se ting ankommer vi til San Fransisco. Byen starter faktisk 50 km udenfor sig selv. Kæmpe opland der bare er overfyldt enten af industri områder eller tæt pakket med huse. Vi kommer til 'The Golden Gate' mand hvor er vi spændt på at se om det er ligesom på postkort og film. Men der er vildt tåget og det stormer. Oppe fra udkigs punktet kan man faktisk ikke se til den anden side af broen. Og her er svine koldt. Maria og ungerne nægter at stige ud af bilen. Det viser sig at i SF er der faktisk kun op til 16-18 grader på de varmeste sommer dage.. ØV hvor blev det sydlige Californien af... ? Men det er fordi det altid blæser ca 10 sek meter (hvide toppe på bølgerne) i bugten her.

Næste er det bedre vejr. Formiddagene er altid bedre - tågen kommer om eftermiddagen. Underlig by. Og stor. Den er bygget på et bjerg med snorlige gade i perfekt orden som alle andre steder. Men centrum ligger bare 200 meter over over resten så gaderne er VILDT stejle. Og der kører sporvogne op og ned af dem - det ser helt vildt ud. Men op og ned går det selv om vores store 4-hjuler må knokle for det så er det sgu egenligt sjovt.

Vi har dumpet bilen i nærheden af den berømte Pier 39. Masser af liv og havnefest og karusel hver eneste dag. Så vi får lige et par ture. Og et frugtmarked med de største jordbær vi nogensinde har set. Så store som mathildes knytnæve. De er for vilde. Vi køber 8 (ja de sælges stykvis) og en lille dyppe chokolade og spiser dem på en lille bænk med udsigt over bugten. Óg et par karuselture. Det ene af lystbåde havnebassinerne her er blevet indtaget af omkring 600 søløver der ligger henover flydebroer og øffer lystigt. De har simpelhen fået den del af havnen så den er spærret af for både. Der er mange søløver i bugten men de tager sydpå nu. Bortset fra den flok der overvintrer inde i havnen. Det er så blevet en turist attraktion.

Jeg fortæller vidt og bredt (skal jo lyde som om en Far ved en masse) om den ø vi har i baggrunden - Alkatraz. Man kan komme ud på øen lover skilte overalt. Det vil ungerne. Så begiver os afsted for at finde et sted at købe en tur. Stopper kun lige for karruselture. Bliver sendt afsted til Pier 41. Der er det ikke vi skal tilbage til Pier 33. Virker som ingen ved en skid selvom at der er masser af service folk i fine uniformer der heller end gerne vil hjælpe. Bare de dog ville sige til hvis de ikke lige vidste det... Nå vi finder boden til Alkatraz tours. Kun for at finde ud af den er udsolgt en uge frem i tiden. Hmm. Nu er gode dyr råde. For ungerne vil. Og jeg gad faktisk også rigtig gerne når det kommer til det. Lidt slukøret dingler vi tilbage for at trøste os med en karuseltur. De er sgu dyre de ture. Penge sluger er det her sted. BINGO, MONEY MAKES THIS PLACE GO ROUND. Jeg beslutter mig for at skaffe et par biletter til alkatraz. Finder en lille bod hvor der står 'Meget officiel turist ture'. Der står en kulsort mand med et kæmpe perlerække smil og kalder mig hen. En 'Barker' som de kaldes. En rigtig hurtigt snakkende gut der kan skaffe alt. Hehe. 'Tickets for alkatraz ???' spørger jeg. Han tænker lidt.. Ok men så skal jeg møde ham her igen om nogen timer. Han hedder forresten KIRK DOUGLAS siger hans oficielle skilt. (Burde jeg vågne nu?) Ok deal. Vi spiser og karuseller.. Og møder ham lidt senere.. Jaja den er god nok vi skal bare møde ham her igen i morgen tidlig.

Nå tilbage til bilen - Mathilde er den første der ser det og får et chock, vi har haft indbruds forsøg i bilen. Sideruden er smadret. ØV ØV ØV. Men der har ikke været nogen inde i den. Gudskelov. Alle vores tasker og computere og ting er der endnu. (JA vi ved godt man ikke bør efterlade disse ting i bilen men vi må heller ikke efterlade dem på motellerne står der alle steder. Denne gang var vi på vej til et nyt motel så vi var hjemløse og havde ikke andet end bilen så sådan er det nu engang.) Han må være blevet afbrudt for der er tydeligt forsøgt at brække døren op. SUK. LORT PIS og godt vi ikke var der. Ringer til auto udlejning med frygt for at vi får ballade og det maske koster en masse. Men nej - ingen problemer de undskylder og spørger om vi kan køre til lufthavnen så har de en ny klar til os med det samme og undskylder ulejligheden ....... Servicen er i top. Skal lige et smut forbi en lokal politi station og anmelde det. Der er to betjente på vejud i deres bil mens mig og ungerne lige sidder og udfylder et enkelt stykke papir. De skal bare ud på rutine tur i byen. De har selvfølgelig alt politi grej og pistoler osv. Den ene har så en 'night stick' (lang politistav med greb) og en shotgun over skuldren. Den anden har en kølle der nærmest ligner et baseball bat (lidt tyndere) og en M16 automat riffel over sin skulder. Ok det er vist en hård by det her.

I lufthavnen udfylder vi lige en bytte billet og så kan vi ellers bare selv vælge. En hel etage i et stort parkeringshus med udlejnings biler. Just pick anyone of the SUV's .. ALLRIGHT THATS WHAT IM TALKING ABOUT. Det holder. Mig og ungerne tager os af den affære - mor må blive ved vores ting. Vi piller og roder og kravler ind og ud af dem allesammen. Vi ser på jeeper, toyotaer og chevys i alle modeller af 4hjulere. Hmm. Vi ender faktisk med at tage en magen til den vi havde. Det gør også at så er det hurtigt glemt tror jeg. Nå et problem tibage der bliver til højlydt diskussion mellem ungerne. Hvad farve skal vi have den i. Signe vil have rød eller en hvid. Mathilde en sort eller sølv. Jeg er ligeglad. Mor ringer og spørger hvor vi bliver af - jeg forklarer at det er ikke bare lige det her.. Vi ender med at slå en handel af om noget slik og en sølv farvet bil der også ligner lidt at den er hvid. Og afsted igen. Hjem og spise og på hovedet i seng.

Klokken 9 står jeg alene nede på en tom Pier 39 og venter på at møde Kirk Douglas igen. Og han kommer. Jaja han skal nok skaffe billetter lover han. Jeg skal være klar over at de bliver dyre. 50 bucks each.. Damn. Og jeg skal hente dem hos hans ven lige et par blocks væk. Og lige betale et 20$ depositum her og nu. Hmm fair nok.. Prøver at overbevise mig selvom at det er da ikke suspekt det her. Og ungerne vil ha biletter. Jeg kører lige tilbage til hotellet og vækker maria og ungerne og siger hvor jeg kører hen. Til 'Joes crab shack' lige lidt væk fra havnen. Mathilde vil med. Ok vi er der. Det er ikke helt så slemt som det lød. Der står to storsmilende fyre med biletter til alt. Inden jeg betaler for dem prøver jeg at udspørge om hvad det er det her og hvorfor de har biletter.. Det er ren billet hajer og sortbørs handel det her. Suk jeg lader mig flå og betale for dem. Ca dobbelt op. Mens jeg prøver at forklare mathilde at måske er det falske biletter og hvad det er der er forgået. Men han virkede da flink ham manden siger hun. Hmm ja det skal de vel.
Men vi kom til alkatraz.. Og det var en oplevelse. Mand det fængsel var ikke for børn. Al Capone sad der i elleve år. Så film og gik en tur rundt i fængslet. Gården hvor de ca 450 fanger fik en tur ud en gang i mellem er mindre end vores have. Cellerne er ca 2,5 meter lange 2 meter høje og 1,5 meter brede. Og alle deres rettigheder var blevet taget fra dem. Regel nr 1 her. Alle fanger har ret til tag over hovedet, mad, tøj på kroppen og lægehjælp. Nothing else. Resten skulle de gøre sig fortjent til ved god opførsel. Og man skulle tro de opførte sig ordenligt her med alle de bevæbnede vagter og små huller de blev puttet i hvis de ikke gjorde. Men nej det var hårde fyre de her drenge. Der har været masser af oprør og flugt forsøg. De påstår her at der aldrig er nogen der har flygtet. HA de har tydeligvis ikke set filmen THE ROCK med sean connery. Udmattende dag. Vi ender med ikke at spise på BUBBA GUMP shrimp restaurent for det er bare for poppet men et hyggeligt lille all you can eat pizza sted. :-)

Bemærk lige husets dessert. Et glas cola med en kugle vanillie is oven i ... (den lader vi være med at kommentere for det rabler tydeligvis for dem nu)










Sidste dag i SF bruges på POWER shopping. Da ungerne bliver sultne og vil ind og spise et eller andet sted bliver de lige læst og påskrevet af mor at det er der overhoved ikke noget der hedder idag. Når vi tilfældigvis er i nærheden af hvor man kan købe noget mad må vi snuppe noget der kan spises mens vi shopper... De kan ligeså godt lære det. De stakler. Og vi shopper det bedste vi har lært til mig og ungerne falder udmattede om på åben gade hvor vi sunder os med lidt vand og brød mens mor lige checker de omkring liggende butikker et kvarters tid så bliver vi pisket afsted igen.

Union Square - Vores rådhusplads. Liv og glade dage. Levende musik og fest og farver. Hmm men de har bare ikke nogen grim bus terminal haha. Vi er pludselig i verdens dyreste smykkebutik. Ups. Jeg ligner en bums der ikke er barberet i 2 uger med kasket. Men maria ligner en mill. Hun har skiftet outfit hvergang vi har været i en ny butik. Vi får nu en fin betjening i Tiffanys' og vi ladet som om vi virkelig overvejer at købe de øreringe manden viser frem til maria. Vi spørger ikke om pris her. Men det er vist ikke lige de helt rigtige siger vi og forlader butikken igen. :-)

Udmattede får vi lov at kravle ind i bilen igen efter alle kredit kort er blevet afvist i den sidste butik.. Og jeg får æren af at køre bilen videre sydpå efter 3 dage i SF mens børnene sidder og halv blunder på bag sædet. Vi når lige 3-5 min ud af byen - 'Jeg skal tisse og Jeg er sulten' lyder det. Yep folks we're on the road again....

David