Idag var dagen hvor der skulle køres Dune-Buggy. Mand hvor Far glæder sig. Vi forlod vores hotel værelse tidligt om morgenen og drog syd på. Fandt et sted der udlejede de her sand racer biler. :-) Behøver jeg at sige mere. Men hold kæft hvor de gør et postyr ud af det. Vi skulle først se video om sikker kørsel osv.. Gaaaaab. Og underskrive de sædvanlige Waiver Rights (så vi ikke kan sagsøge dem) og instrueres i området og se kort og bla bla bla og bøder hvis man kører udenfor bla bla bla. Endelig. Mand. Maria var ikke mange sure sild værd men hun var for sej og racede afsted da hun først havde siddet fast en gang og fået af vide hun bare skulle give noget mere gas .. Hihi . Efter en kort tur i klitterne kørte vi langs stranden med the Pasific på den ene side. Det var fedt. Og tøserne var seje. Og ros ros ros til maria hun gjorde det for min skyld. MEN DAMN HVOR JEG SAVNEDE JER MÆND OG DRENGERØVE DERHJEMME. .... Far, Thomas, Mikael, Rene, Niels, Adam & Morten, Jonas, Simon .. Og Farmor ???? og hvem der nu ellers kunne være til lidt strand ræs.. Suk . :-)
På vej videre sydpå fandt vi en strand. Eller rettere vi kørte jo ad kystvejen men vi var pludselig nede ad bjergene så vi kunne gå ud på stranden. Den er godt nok spænnende her. Store kæmpe klippe sten ligger spredt hele vejen i vandkanten. Den vi står ved på billedet var en kæmpe muslinge koloni. Et mylder af liv. Søanemoner og dyr og ting. Lang tid gik med at pille og kigge.. Og samle et ton sten og skaller (igen) ... :-)
Se lige hvordan amerikanerne kamperer.. Det foregår i nogen monster store 'busser' der kan folde siderne ud til rene hoteller. Og så har de altid en bil på slæb. Bare en lille en på størrelse med vores eller en Hummer eller deromkring. På billedet er det dog en meget lille bus med en meget lille bil efter. Og tænk nogen danskere tager deres cykler med når de tager på camping...
Endnu videre sydpå støder vi pludselig ind i en lille "trailer-trash" by der har et Pet the Sharks halløj. Det skulle vi da.. Og man får lige en hurtig tour og så var der en stor 'tank' med 2 Leopard Hajer man ku røre ved og klappe. Det var lidt grænse overskridende at overtale ungerne til at stikke hænderne i efter jeg havde oversat guidens advarsel 'Put hænderne i vandet bag dens hoved så gør de ikke noget' - se de havde nemlig tænder. Mange. Og pludselige bevægelser foran øjnene ku få dem til at angribe. Så prøv lige at få to -cola/macdonalds/sukker/køreforlængeibil speedede unger til at roligt at klappe hajerne. Og kun bag hovedet. Men vi har da lige så mange fingre som da vi kom.
Og det store træ man ku køre igennem vi havde hørt om i historier..... Jep det fandt vi. Og det var lidt af en oplevelse. Vildt facinerende. Må mindst være verdens største træ. Og vi listede os igennem. Der var kun lige 2 inches på hver side.. Vildt. Og så ventede vi lidt og kørte om i kø igen. Vi skulle lige lave lidt fis. Maria sad nu ved rettet (der var masser af tilskurere) alle andre listede sig igennem men vi havde jo prøvet og vidste vi kunne så maria pløjede bare lige igennem med høj fart og sagde hvad så til store øjne fra de andre billister og kamera holdere. Det var ellers noget af et optog af 'red necks' der råbte kommandoer frem og tilbage til stakkels koner der rendte frem og tilbage med kameraer :-)
Hej alle
SvarSletJeg synes også lige jeg vil skrive en lille hilsen ;0) Jeg har også kørt gennem træet (i en rød Mustang) de er bare for seje de træer de har i det område, og total fasinerende at tænke på de er flere tusind år gamle!! Jeg kan ikke huske hvad byen hedder med lidt nord for SF finder i en lille cowboy-agtig by hvor der er hotsprings, man kan både se på dem og på nogen af hotellerne findes der svømmebasiner med det varme vand det er ret fantastisk. Men i har sikkert styr på det hele. Jeg synes California er skøn!!
Jeg er selv lige kommet tilbage fra yoga ferie i grækenland så i modsætning til de fleste danskere er jeg temmelig brun....skønt. Og ferien var dejlig med masser at yoga en hel uge - det bliver ikke meget bedre.
Ha det rigtig godt, jeg følger med på siden synes det er en super måde at følge med i jeres tur på.
Knus og kram Ann
Faldt lige over denne historie om et gammelt stort træ i Danmark. Tænkte at den var noget for Signe og Mathilde. Gad vide hvilke oplevelser jeres træ i USA kan berette, ud over historien om den dag, nogle "godt tossede danskere" kørte igennem for fuld fart. God fornøjelse. D
SvarSletDet gamle træ
af
Per Jespersen
Ide: Michael Quist Bruun
Der stod på hjørnet ved det store vejkryds et gammelt
egetræ. Dets blade var friske og grønne, og det bar små frø,
der endnu ikke var modne. Det kunne se ud over det blå
hav i det dejlige solskinsvejr helt over til det fremmede
land, der lå på den anden side af havet.
Derude sejlede små sejlbåde med snehvide sejl og gjorde
havet endnu smukkere; nede ved stranden var der dejligt,
hvidt sand, og der løb mennesker rundt og spillede bold,
imens en masse børn løb og legede i vandkanten og lo og
havde det sjovt.
På vejene, der krydsede hinanden, kørte så mange biler,
som træet aldrig havde set før, så det tænkte ved sig selv,
hvad alle de mennesker havde så travlt med, siden de
absolut skulle styrte af sted i deres biler. De kunne da bare
gå, som man gjorde i gamle dage.
Jo, nu kom der to gående. Michael og hans Bedstefar. De gik
over vejen lige midt imellem alle bilerne og styrede hen
mod træet.
"Bare det går godt," sagde træet til sig selv. "Mon de vil
besøge mig?"
Der var nemlig det ved det gamle træ, at det var meget
meget gammelt. Over 900 år, så det skete, at der kom
mennesker og besøgte det og tog billeder og talte om træet.
Jo, nu kom de, Michael og hans Bedstefar. En lille lyshåret
dreng og en næsten hvidhåret gammel mand med
hinanden i hånden. "Alderdom og barndom mødes,"
tænkte træet. "De kan sagtens, for de kan gå herfra igen.
Jeg må blive, men det gør i grunden ikke så meget, for jeg
står jo trygt og godt her."
"Hvor gammelt er det træ," sagde Michael.
"900 år," sagde Bedstefar.
"Så må det være et af Danmarks ældste træer – se det er
hult indeni, og stammen er så stor, at vi kan stå herinde
begge to."
"Så lad os gå ind," sagde Bedstefar.
Et øjeblik efter stod Michael og Bedstefar inde i stammen
og kikkede op igennem hullet, der var i toppen af
stammen. Her kunne de se dens grene og blade, og en lille
fugl samt en fuglerede.
"Velkommen," sagde træet.
"Jo tak," sagde Michael, lidt genert. "Vi vidste slet ikke, at
du stod her."
"I skulle bare vide, hvad jeg har set. Jeg har set
svenskernes krigsskibe på vej mod København for at tage
landet. Jeg har set de engelske skibe på vej mod København
for at sætte byen i brand. Og dengang var jeg allerede
gammel, og jeg tænkte: hvorfor laver mennesker krig? Jeg
gør i hvert fald ikke. Jeg står bare her og gror mig større og
større; det er hvad jeg kan – og det kan jeg blive ved med."
"Føler du dig slet ikke gammel," spurgte Michael.
"Nej, ikke rigtigt. Jo, når jeg tænker på, hvad jeg har set
igennem tiderne, så føler jeg mig gammel, men når jeg
sætter mine blomster om foråret, så føler jeg mig ung."
"Det er et magisk træ," hviskede Michael. "Det er ren magi
at stå her."
"Måske er hele livet magi," sagde Bedstefar.
"Prøv at lukke øjnene et øjeblik," sagde træet. "Så skal jeg
vise jer noget."
Michael og Bedstefar lukkede deres øjne og lukkede dem
op igen lidt senere.
"Ssshh," sagde Michael. "Se, der sidder en mand lige her."
"Ja," sagde Bedstefar. "Han er præst. Han bruger den hule
stamme som sit bedested. Hvad mon han beder om?"
Så hørte de præstens stemme: "Åh kære Gud, de vil
brænde en kvinde her på egnen, som de har beskyldt for at
være en heks. Jeg lover dig, Gud, hun har intet ondt gjort.
Hun kan helbrede syge mennesker, og jeg ved, at det er
fordi du har givet hende de evner. Hun må ikke brænde på
bålet. Kære Gud, hjælp hende!"
Og så så de præstens bøn – alle ordene – samle sig i en hvid
sky og stige ud igennem hullet i toppen af stammen og op i
himlen.
"Hvordan kan du det," sagde Michael til træet.
"Du sagde jo selv ordet, Michael. Du sagde magi!"
"Hvordan ved du, hvad jeg hedder?"
"Åh, det kan jeg se på dine øjne. Du har så smukke øjne.
Du er en god dreng. Dit navn betyder "Guds Udvalgte".
Det er så meget jeg gerne vil vise dig."
"Fortæl mig noget, du er rigtigt glad for."
"Jo, det var engang for over 150 år siden – jeg kan ikke
huske årstallet så nøje – da kom der en ung mand ind og
stillede sig i min stamme. Han var digter – det havde jeg
hørt mange fortælle – han var ikke særlig køn, men han
ville gerne være berømt. Så han skrev mange historier for
børn. Han stod herinde ligesom jer, og pludselig fik han en
ide, fordi jeg ser ud som jeg gør. Han fik ideen til det
berømte eventyr FYRTØJET – lige her. Og jeg ved, at det
kender alle mennesker på hele jorden. Det er mig, soldaten
kravler ned i. Så på en måde kender alle mennesker også
mig."
"Jeg kender godt den historie. Det er måske egentlig dig,
der har fundet på den."
"Måske. Man ved aldrig. Men prøv nu at lægge jer på knæ
ligesom præsten, I så lige før. Han lå her for 400 år siden og
sendte sine bønner op til Himlen. Og kvinden blev ikke
brændt på bålet! Jeg synes, I skal prøve det samme."
Så lagde Michael og Bedstefar sig på knæ lige på det sted,
hvor præsten havde ligget for 400 år siden, og hvor
digteren havde fået en ide for 150 år siden. De sagde ikke
noget højt – det behøver man ikke for at bede en bøn – man
kan tænke den, og så slipper den ud af hovedet og op i
himlen.
Michael lå på knæ med lukkede øjne. Og ud af hans tanker
kom en bøn, der samlede sig i en hvid sky over ham: "Jeg
beder om, at jeg må leve længe, at min mor altid må hjælpe
mig og at jeg selv engang bliver rigtig gammel, og at jeg må
blive ligesom Bedstefar."
Den hvide sky fløj ud af træet og forsvandt op i den blå
himmel.
Og træet tænkte: bare de to havde set alt det, jeg har set:
den første bil, der kom kørende forbi med 5 km i timen,
den første flyvemaskine og første gang togene kom
kørende med lokomotiver foran lige lidt herfra.
Så kom Bedstefars bøn. Den stod over hans hoved i en
snehvid sky. Man kunne endda se ordene, der skulle til at
glide op i himlen igennem hullet foroven på den mægtige
stamme: Jeg beder om, at Michael må få et lykkeligt liv – at
han altid er glad og kommer til at hjælpe andre mennesker.
Og én ting til: at jeg må leve længe nok til, at jeg kan nå at
skrive denne historie færdig."
Den hvide sky forsvandt igennem hullet og et øjeblik efter
lå historien flot skrevet på papir foran Michaels fødder.
"Her er den – nu kan DU læse den!"
Hej D
SvarSletTak for den søde historie om træet :o)
Og hej Ann, hvor er det dejligt også at høre fra dig. Kan lige forestille mig, dig igennem træet i en rød mustang...intet mindre, selvfølgelig :o) Godt at høre du havde en god ferie
Kram
Maria